Hvor ligger Zambia ♡

Zambia ligger i den sydlige del af Afrika. Det er et roligt land uden store konflikter.

Zambia rummer et fantastisk dejligt folkefærd og en masse af smuk natur,
som vi glæder os til at udforske i weekender og ferier.

Vi skal bo i en af de større byer i landet: Ndola. Her skal vi bo i et fint hus med have og baggård til 🙂

 

skaermbillede-2017-08-08-kl-14-31-16

Korruption er en del af dagligdagen, og man skal virkelig tænke sig godt om, for at undgå det. Politimænd spørger fx om man vil have en regning på, at man har overtrådt junglefærdselsloven, fordi at man har kørt ind til siden af vejen. Hvis man siger JA koster det kr. 315, men hvis man siger NEJ koster det kr. 140-210, og så ryger pengene i brystlommen på den glade betjent, da han lige har tjent en ugeløn på 5 minutter. Det her

Ungdomsarbejdsløsheden rigtig højt på 16,3 %, hvor at den almindelige arbejdsløshed er 7,4 %, sammenlignet med DK der ligger på 4,1 %.

Urbaniseringen er fuld igang, hvor at staten ejer byernes jord, men der er stadig billig jord at købe, hvis man kan komme i kontakt med den lokale høvding i bushen. En grund på landet med 2.000 kvm koster det som svarer til kr. 4.000, hvor de i byerne nemt kan koste kr. 20.000 til 50.000 alt efter beliggenhed.

Infrastrukturen
Vejene er generelt ringe. Vejene er hullede og grove ved bilerne – ingen gadelygter, hvilket gør det meget ubehageligt at køre om aftenen. Det kan tage flere år, før at en vej man kører på til daglig bliver ordnet. Tit er det husstandene som bor på vejen, der selv tager initiativ til at ordne de dybeste huller, for at undgå skader på egne biler. Bilerne er importeret fra Japan, og er oftest brugte, men i god stand. En bil holder gennemsnitligt ikke længere en 5 år, pga. vejene og manglende vedligeholdelse. På stammesproget har de ikke et ord for vedligeholdelse, men først når noget er gået i stykker og ikke virker – det siger ret meget om zambianernes tilgang til deres ejendele, om det så gælder huset de bor i, eller vandpumpen til deres dyrt investerede vandboring.
Vandet skal man helst ikke drikke som udlænding pga. ukendte bakterier for mavsen. Vandrørerne lækker 40 % af det vand, som løber igennem – 40 %! Derfor slukker ‘Kafubu’ for den store vandhane kl 21-22 om aftenen og åbner igen kl 06. Derudover er der nogle gang ikke vand i flere dage, hvilket kan booste maveonde, som diarré og opkast i store provinser af Ndola. Vi har selv været der – den første uge vi ankom, gik det ud over os. Der var ikke vand i en hel uge.
Elektriciteten kan man heller ikke regne med, så det gælder bare om, at være opladt på telefoner og computere. Liz har tit haft en ugentlig fridag om onsdagen, hvor der ikke har været strøm hele dagen, mens Jannik har været på arbejde på bibelskolen. Så kan det være svært, at lave mad på komfur og ovn, mens maden i køleskabet langsomt bliver varmere og varmere. Nogle gange tænker man, at man lige skal have noget lækkert mad om aftenen lige indtil at strømmet smutter, mens det står ned i stænger uden for.
Det hele er en stor oplevelse, og man må bare tilpasse sig de omgivelser man sidder i – at være kreativ og nytænkende, er vejen fremad.

Internet
Internettet købes efter forbrug, så det er ikke som i DK, hvor internettet er ubegrænset. Man køber fx 10 GB, som ved et sparsomt forbrug holder to uger (kr. 300). Indimellem skal vi lige se et dansk tv-program, for lige at føle, at vi rent faktisk er danskere og holde øje med trenden i DK.

Eksport/Import
Landet eksporterer kobber i massevis til Schweiz og Kina. Det rå grundstof bliver desværre ikke forarbejdet i Zambia, hvilket gør at værditilførslen sker i de to tidligere nævnte I-lande. Det er primært kineserne der arbejder i Zambia med kobberminerne. Zambianerne selv er oftest daglejere og står i lange køer hver morgen for at komme op på et lastbils lad, for at komme på arbejde. En almindelig dagsløn for en sådan arbejder ville være kr. 20-30 – en hel dags arbejde!
Landet eksporterer også kobalt, elektricitet, tobak, blomster og bomuld.

Importen er desværre også en lidt for stor del af økonomien. Alt lige fra agurker til havregryn til ketchup er importeret i supermarkederne. Det er skræmmende lidt der egentligt kommer fra Zambia selv. Der bliver hovedsageligt importeret maskiner, transportmidler, brændstof, landbrugsgødning og tøj. Brændstofpriserne er faste i måske 2 måneder og så stiger de lige pludseligt 10-15 %. Det er klart Sydafrika der bliver importeret mest fra.

//Jannik

Hvad vi laver i Zambia ♡

Arise
Liz arbejder frivilligt med ”Arise” – en organisation som hjælper forældreløse børn med at komme i skole. Her hjælpes der til med administrativt arbejde, men det mest spændende er de ugentlige besøg i nærtliggende landsbyer, hvor Liz sørger for at være lyttende til de forældreløse børns familier, som tit er en tante, bedstemor eller en ældre søster. Liz står for oplysningsarbejde til de familier, som forsørger de forældreløse børn, for at give barnet en så lys fremtid så muligt.

Women Empowerment
Derudover har Liz planer om, at fortsætte sit projekt med lokale kvinder fra sidst hun var i Zambia. Her mødes hun med en gruppe kvinder, hvor de deler liv og opmuntrer hinanden. Her laver hun oplysningsarbejde, og underviser de Zambianske kvinder i familie, børn, økonomi, relationer og opmuntrende budskaber fra Bibelen.

Kaniki Bible University
Jannik arbejder på en bibelskole, hvor han er administrator og arbejdsgiver for de andre medarbejdere. Jannik står for skolens økonomi – bogføring, budgetplanlægning, HR og at alt går efter den Zambianske ’junglelovgivning’ og meget mere. Alle større investeringer og omkostninger skal måles og vejes hos Jannik, så der er mange forslag fra medarbejderne på daglig basis.
Jannik er ledet mellem staff (forstander, lærerne, administrationen mm.) og workers (havemænd, mekaniker, VVS, tømrere, rengøringsdamer) om at deres idéer og initiativer bliver bekræftet og opmuntret.

OpenChurch
Liz & Jannik har på frivillig basis været en del af at plante OpenChurch i byen Ndola. Her sidder Jannik på pengekassen, og Liz leder ’Café Hygge’. Kirken havde sin opstart d. 14. januar 2018, som var en festdag uden lige! Lige nu arbejdes der på at opretholde og forvandle flere Zambianske liv til at opleve Gud og efterligne Jesus!
Vi leder også en netværksgruppe på 6-7 interns, hvor andre internationale frivillige kan læne sig tilbage i vores åbne, uforpligtende og hyggelige hjem. Vi deler liv, taler om Guds Ord og har fællesskab!
Jannik er setup manager for alt kirkens udstyr, der ugentligt skal hentes, sættes op og pakkes ned igen med vores SUV (bil). Liz er en del af lovsangsteamet, som øver to gange ugentligt, hvor hun træner og udfordrer de Zambianske damers stemmer, så de ikke skråler!

Fritid
I fritiden prøver vi, at få så mange oplevelser og minder så muligt. Køreture, besøg af venner, teltture, miniferier i vores venners sommerhus i Mulungushi. Jannik træner op til et halvmarathon igen. Ellers har vi mange hyggeaftener med danske tv-programmer og god mad fra vores pressure cooker 😉

Hej med dig og velkommen til ♡

Vi hedder Liz & Jannik og er i august 2017 flyttet til Zambia, hvor vi skal være de næste 2 år – VIILDT – vi ved det godt – men vi er vilde med det!☺

Vi er et par på 26 & 24 år, været gift i lidt over 2 år, og mødte hinanden på Mariager Højskole i 13/14.

På Højskolen var vi begge på missionsture til Zambia, og allerede dér vidste vi, at det var et land vi helt sikkert ville tilbage til. Vi ville dog gerne have vores uddannelser først, og det har vi fået nu: Liz er her til sommer blevet uddannet Socialdiakon/Socialpædagog og Jannik har lige afsluttet sin bachelor i erhvervsøkonomi og tager et lille ophold i sine studier og vender tilbage til kandidaten, når vi er tilbage.

Så nu er tiden inde, til at vi er på vores livs eventyr og vi elsker det!☺

lizog-jannik