2 x Fødselsdag, Gode Oplevelser & Masser af Lægebesøg i Sydafrika ♡

Hej Kære Jer ♡
Så kommer der igen update fra vores fødselsdag i februar 🙂
Februar er måneden hvor både jeg og Jannik har fødselsdag – jeg d. 14. og Jannik d. 17.
– så vi har altid nydt at kunne holde fødselsdage sammen.
De sidste par måneder har for mit vedkommende været meget præget af, at min hud slet ikke er særlig gode venner med den varme som der er her i Zambia, samt det meget fugtige vejr pga. regntiden.
Så jeg har brugt det meste af januar på, at prøve at tage mig så godt af min hud som muligt, og opsøge den bedste hjælp, der er at hente her i Zambia – hvilket desværre slet ikke er eksisterende 🙁
Så jeg har været i en kamp med vores forsikring om at komme til Sydafrika, og efter 3 ugers kamp fik både Jannik og jeg endelig betalt vores billet og ophold i Sydafrika. Vi endte med at modtage biletterne til Johannesburg i Sydafrika, kun 15 min(!) før vi skulle være i luft havnen, så det var ret stressende :/
Men denne dag d. 14. februar var også min 27 års fødselsdag, og søde Jannik havde
inviteret søde mennesker til brunch, hvilket virkelig var en dejlig overraskelse.
Fødselsdags Brunch
Kl. 15 tog vi i lufthavnen for at rejse til Johannesburg, Sydafrika
Vi ankom til vores hyggelige gæstehus og mere fødselsdagsfejring fra Jannik til mig
Dagen efter tog vi på første besøg af mange på et kæmpe stort privathospital, hvor jeg skulle se en dermatolog/hudlæge.
På hospitalet havde de havde den hyggeligste cafe med meget lækkert mad i forhold til zambianske standarder
Hver aften blev der prøvet nyt lækkert mad
Fødselsdagsmorgen for dejlige Jannik 25 år d. 17. februar
Morgenmadshygge og fødselsdagssang ved poolen
Jannik var modig, og sprang i det kolde vand i poolen
Jannik skulle fejres og første stop blev ved den første og bedste vingård i Johannesburg, som ligger midt i byen, og der nød vi en lækker vinsmagning
Frokosten fik vi på den tilhørende restaurant
Søndag tog vi i kirke i Hillsong, Johannesburg, hvilket var en virkelig fed oplevelse
Lørdag under vinsmagningen mødte vi en mor og datter, som var meget interesserede i, at det var første gang, at vi var i Sydafrika og de ville rigtig gerne invitere os hjem til en rigtig sydafrikansk-BRAII (Grillhygge). Så efter kirke fandt vi en taxa som kørte os ca. 1 time udenfor Johannesburg og besøgte denne skønne familie
Meget flot have
Man Cave er noget alle sydafrikanere har i deres hjem, så her sad vi og hyggede efter maden.
De søde sydafrikanere som inviterede os hjem til dem
Forsikringen skulle booke tider på privathospitalet for os, men da vi ikke havde flere aftaler i samme uge, havde vi lyst til at udforske byen, så vi tog på Aparheid Museum som var rigtig spændende.
En, to og tre aftner blev brugt i biografen, hvilket var super hyggeligt og mindede os meget om Århus
Næste dag tog vi i zoologisk have – hvilket var en super god oplevelse. Vi så virkelig mange dyr vi
aldrig har set før.
Så kom vi til Janniks ynglingssted – FISK og alle de flotte akvarier
De fisk der er her, er nogle som hedder Discus og dem har Jannik haft.
HEJ MED DIG!
Vores nye ynglings vegetariske restaurant – Kauai.
Grøn juice, ingefærshot og mega lækker salat
Første gang i 6 måneder vi får bær – de var SÅÅ GODE!!! Mmmm…mousse!
Efter mange dage med købemad aka. restaurantbesøg hvert måltid, var det SÅ lækkert at tage i et rigtigt supermarked og købe ind til rugbrødsmadder!
Gåtur i det smukke område
I kirken igen – Nice!
På virkelig lækker vegansk restaurant
Sjette lægebesøg og vi udnytter ventetiden på svar på prøverne med et kortspil og god mad (:
Gåtur i en stor National Park
Dansk frokost nydes ved poolen på skagen manér
Lækker aftensmad købt i supermarked
På besøg på det lokale casino, som er en indendørs by – meget stort og smukt!
Vi fik hilst på Nelson Mandela i en ret stor udgave, han slog overlegent Jannik i højden 😉
På køretur ud af Johannesburg med Desiree, som var hende der ejede det hyggelige og behagelige gæstehus, som vi boede på
På tur med en gondolbane op på toppen af et stort bjerg udenfor Johannesburg
Vi nød en drink på toppen – Piña colada
De gamle gondolbane-vogne, som jeg er glad for er lidt mere opdaterede i dag (:
I alt var jeg på hospitalet 13 gange på 3 uger og fik taget masser af forskellige prøver. Svarene lød på, at jeg har noget tropisk eksem, som er opstået på grund af det varme og fugtige klima, som min hud ikke er god til. Jeg mistede over halvdelen af mit hår, og havde kløende eksem over hele kroppen. Heldigvis fik jeg en masse gode cremer, piller og andet med til Zambia for at behandle huden, og det hjalp meget på eksemen.
Flyveturen tilbage til Zambia
Tak fordi du læser med 🙂
Xx Liz ♡
Dejlige billeder! Og woolworths!!!! Måms. Kauai kan jeg også huske. Gode minder. Mad kan de bare finde ud af i Sydafrika 😉