En ny hverdag i et nyt land ♡

Hvor ligger Zambia ♡

Zambia ligger i den sydlige del af Afrika. Det er et roligt land uden store konflikter.

Zambia rummer et fantastisk dejligt folkefærd og en masse af smuk natur,
som vi glæder os til at udforske i weekender og ferier.

Vi skal bo i en af de større byer i landet: Ndola. Her skal vi bo i et fint hus med have og baggård til 🙂

 

skaermbillede-2017-08-08-kl-14-31-16

Korruption er en del af dagligdagen, og man skal virkelig tænke sig godt om, for at undgå det. Politimænd spørger fx om man vil have en regning på, at man har overtrådt junglefærdselsloven, fordi at man har kørt ind til siden af vejen. Hvis man siger JA koster det kr. 315, men hvis man siger NEJ koster det kr. 140-210, og så ryger pengene i brystlommen på den glade betjent, da han lige har tjent en ugeløn på 5 minutter. Det her

Ungdomsarbejdsløsheden rigtig højt på 16,3 %, hvor at den almindelige arbejdsløshed er 7,4 %, sammenlignet med DK der ligger på 4,1 %.

Urbaniseringen er fuld igang, hvor at staten ejer byernes jord, men der er stadig billig jord at købe, hvis man kan komme i kontakt med den lokale høvding i bushen. En grund på landet med 2.000 kvm koster det som svarer til kr. 4.000, hvor de i byerne nemt kan koste kr. 20.000 til 50.000 alt efter beliggenhed.

Infrastrukturen
Vejene er generelt ringe. Vejene er hullede og grove ved bilerne – ingen gadelygter, hvilket gør det meget ubehageligt at køre om aftenen. Det kan tage flere år, før at en vej man kører på til daglig bliver ordnet. Tit er det husstandene som bor på vejen, der selv tager initiativ til at ordne de dybeste huller, for at undgå skader på egne biler. Bilerne er importeret fra Japan, og er oftest brugte, men i god stand. En bil holder gennemsnitligt ikke længere en 5 år, pga. vejene og manglende vedligeholdelse. På stammesproget har de ikke et ord for vedligeholdelse, men først når noget er gået i stykker og ikke virker – det siger ret meget om zambianernes tilgang til deres ejendele, om det så gælder huset de bor i, eller vandpumpen til deres dyrt investerede vandboring.
Vandet skal man helst ikke drikke som udlænding pga. ukendte bakterier for mavsen. Vandrørerne lækker 40 % af det vand, som løber igennem – 40 %! Derfor slukker ‘Kafubu’ for den store vandhane kl 21-22 om aftenen og åbner igen kl 06. Derudover er der nogle gang ikke vand i flere dage, hvilket kan booste maveonde, som diarré og opkast i store provinser af Ndola. Vi har selv været der – den første uge vi ankom, gik det ud over os. Der var ikke vand i en hel uge.
Elektriciteten kan man heller ikke regne med, så det gælder bare om, at være opladt på telefoner og computere. Liz har tit haft en ugentlig fridag om onsdagen, hvor der ikke har været strøm hele dagen, mens Jannik har været på arbejde på bibelskolen. Så kan det være svært, at lave mad på komfur og ovn, mens maden i køleskabet langsomt bliver varmere og varmere. Nogle gange tænker man, at man lige skal have noget lækkert mad om aftenen lige indtil at strømmet smutter, mens det står ned i stænger uden for.
Det hele er en stor oplevelse, og man må bare tilpasse sig de omgivelser man sidder i – at være kreativ og nytænkende, er vejen fremad.

Internet
Internettet købes efter forbrug, så det er ikke som i DK, hvor internettet er ubegrænset. Man køber fx 10 GB, som ved et sparsomt forbrug holder to uger (kr. 300). Indimellem skal vi lige se et dansk tv-program, for lige at føle, at vi rent faktisk er danskere og holde øje med trenden i DK.

Eksport/Import
Landet eksporterer kobber i massevis til Schweiz og Kina. Det rå grundstof bliver desværre ikke forarbejdet i Zambia, hvilket gør at værditilførslen sker i de to tidligere nævnte I-lande. Det er primært kineserne der arbejder i Zambia med kobberminerne. Zambianerne selv er oftest daglejere og står i lange køer hver morgen for at komme op på et lastbils lad, for at komme på arbejde. En almindelig dagsløn for en sådan arbejder ville være kr. 20-30 – en hel dags arbejde!
Landet eksporterer også kobalt, elektricitet, tobak, blomster og bomuld.

Importen er desværre også en lidt for stor del af økonomien. Alt lige fra agurker til havregryn til ketchup er importeret i supermarkederne. Det er skræmmende lidt der egentligt kommer fra Zambia selv. Der bliver hovedsageligt importeret maskiner, transportmidler, brændstof, landbrugsgødning og tøj. Brændstofpriserne er faste i måske 2 måneder og så stiger de lige pludseligt 10-15 %. Det er klart Sydafrika der bliver importeret mest fra.

//Jannik

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En ny hverdag i et nyt land ♡